Video : Tipsbladet
Premier League

Benitez åbner op: Ville gerne være blevet i Newcastle

Rafa Benitez’ exit fra Newcastle blev kritiseret af klubbens fans, og nu afslører spanieren at han gerne ville være blevet, hvis klubben havde delt hans ambitioner.

Spanske Rafa Benitez fik tre år på posten som Newcastle-træner og vandt i sin tid i Tyneside utallige Newcastle-hjerter. Efter seneste sæson løb spanierens kontrakt dog ud, da han og klubben kunne ikke blive enige om en forlængelse.

Det affødte massiv kritik fra Newcastles fans, der i særdeleshed kritiserede klubbens ejer, Mike Ashley, der flere gange har forsøgt at sælge klubben. Den kritik forstummer næppe foreløbigt, da Benitez nu fortæller, han gerne var blevet i klubben.

- Jeg ville gerne blive, men jeg ville ikke bare underskrive en forlænget kontrakt: Jeg ville være en del af et projekt. Desværre blev det tydeligere og tydeligere for mig, at ledelsen i klubben ikke delte den ambition, skriver Benitez i en udmelding på Twitter.

I løbet af sin tid i Newcastle vandt Benitez Championship og havde efterfølgende to pæne sæsoner i Premier League, hvor det blev til en 10. og en 13. plads.