Berahino risikerer længere karantæne
Premier League

Berahino risikerer længere karantæne

Roberto Martinez kalder angriberens opførsel for naiv

West Bromwichs Saido Berahino risikerer flere spilledages karantæne, efter den kontroversielle 22-årige angriber i weekenden sparkede ud efter Evertons James McCarthy

Saido Berahino fik sin første start siden oktober, da West Bromwich lørdag vandt 1-0 hos Everton. Den unge engelske angriber risikerer dog hurtigt at komme væk fra banen igen.

Den kontroversielle angriber, der var en af sidste sæsons store åbenbaringer, men ved starten af denne sæson langede ud efter West Brommich og siden forsvandt fra holdet, sparkede således ud efter Evertons James McCarthy, mens bolden var ude af spil. Dommeren så ikke episoden, men billederne har ham og kan medføre flere spilledages karantæne, hvis det engelske fodboldforbund tager aktion

Roberto Martinez så episoden. Ifølge The Mirror kalder Everton-træneren Berahinos opførsel for naiv, og han undrer sig over, dommeren ikke så noget.

- Jeg så det klart, fordi spillet var stoppet, hvad der er en stor chance for, når man møder West Brommich. Berahino trampede bare på ham (James McCarthy, red.). Jeg ved ikke, hvad der skete. Jeg troede, dommeren (Neil Swarbrick, red.) var i en god position og skulle have set det.

- Det var en naiv reaktion (fra Berahino, red.), og det skulle have været et rødt kort, men jeg vil ikke sige, det er grunden til, vi tabte.