Illustration
Premier League

"Big Sam": Carrolls skade er ødelæggende

West Ham-angriberen Andy Carroll er ude på ubestemt tid med en skade, og manager Sam Allardyce er bekymret.

Den store, fysiske angriber Andy Carroll vil ikke være at finde i West Hams startopstilling lige foreløbig, for englænderen er ramt af en skade i akillessenen, og den skade holder ham ude på ubestemt tid.

Først var det frygtet, at skaden ville betyde et farvel til denne sæson for Carroll, der lige var kommet tilbage fra en lignende skade, men selv om det ikke er helt så slemt, og Carroll dermed forventes tilbage på banen i denne sæson, er manager Sam Allardyce dyster i sin mening.

- Det er ødelæggende nyt for Andy og os. Det er ikke frustrerende, det er ødelæggende, for vi har været gennem en proces med 16 ugers ro sammen med reporter fra specialister om, hvordan vi skulle forholde os til genoptræningen, når Andy var helt tilbage. Desværre for os fortalte specialisten, at der var fem procents chance for, at skaden ville bryde op igen, og desværre er Andy en del af de fem procent, siger Sam Allardyce til Sky Sports.

Nu vil manageren sikre, at Andy Carroll får den rette ro til at komme sig oven på sin nye skade.