Video : Tipsbladet
Premier League

Billing-makker ude indtil februar

Huddersfield må undvære Aaron Mooy indtil februar og anfører Tommy Smith indtil januar.

I denne sæson har Philip Billing været fast mand på den centrale midtbane hos Huddersfield, og danskeren har haft en fast makker i form af australske Aaron Mooy, men i de kommende par måneder må den 22-årige dansker undvære Aaron Mooy.

Landsholdsspilleren fra Australien har pådraget sig en ledbåndsskade i det ene knæ, og han er derfor ude indtil februar. Det oplyser Huddersfield på sin hjemmeside.

- Jeg er ked af at gå glip af en vigtig tid for klub- og landshold. Vi har mange kampe i juleperioden i Huddersfield, men jeg har en tro på, at holdet kan fortsætte vores gode præstationer og få de resultater, som vi sigter efter, fortæller Aaron Mooy til klubbens hjemmeside.

Skaden til Aaron Mooy betyder også, at han går glip af Asia Cup med det australske landshold.

Derudover må Huddersfield også klare sig uden Tommy Smith, som har pådraget sig en forstrækning. Anføreren forventes at være ude indtil næste måned.

I forvejen er den engelske klub også uden tyske Abdelhamid Sabiri, mens Terence Kongolo og Jonathan Hogg i øjeblikket bliver fulgt tæt efter at have pådraget sig mindre skader i den seneste kamp mod Arsenal.