• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Kenneth Jensen

Blackpool-manager om bænket dansk angriber: Han har været uheldig

19-årige Elias Fritjof Sørensen har stort set ikke fået chancer i Blackpool - noget, der blandt andet har irriteret Rafael Benitez.

Af Kenneth Jensen

Han scorede 19 gange for Newcastles reservehold, så det var ventet, at den 19-årige dansker Elias Fritjof Sørensen ville bruge lejeopholdet i Blackpool på at spille og yderligere udvikle sig, men sådan er det ikke helt gået for danskeren.

Newcastle-angriberen, der fik en ny aftale med Premier League-klubben i januar, inden han tog på leje i Blackpool, har spillet bare 32 minutters fodbold i League One.

Og det har Newcastles spanske chef, Rafael Benitez, slet ikke været tilfreds med, og Blackpool-træner Terry McPhillips indikerer da også, at det ikke har været hensigtsmæssigt.

- Jeg taler med U23-træneren i Newcastle. Med de skader, vi har nu, tror jeg, han kommer tilbage i truppen. Han har bare været uheldig - det er ikke, fordi han har gjort noget forkert, sagde manageren ifølge Blackpool Gazzette efter gårsdagens 1-1-resultat mod Doncaster og forklarede:

- Du kan se i aften, at Michael Nottingham er blevet udeladt af vores trup de seneste uger, men nu er han kommet tilbage og har scoret.

- På det her tidspunkt (i sæsonen, red.) handler det om bredden i truppen, og vi mangler nogle stykker nu. Vi må se, hvordan det går (med de skader, red.), og så vælger vi holdet til lørdag. Men der er meget konkurrence.

Elias Fritjof Sørensen har den seneste tid slet ikke været i kamptruppen for Blackpool, og de kampe, danskeren har spillet, har været for Newcastles reservehold, som han har fået lov til at spille lidt for, så han kan holdes i gang.

Danskerens lejeaftale med Blackpool - der ligger nummer otte i League One - udløber til sommer.

Superliga

Mere Superliga

Fokus