Bradford fortsætter: Sunderland sendt ud af FA Cuppen
Foto: Polfoto
Premier League

Bradford fortsætter: Sunderland sendt ud af FA Cuppen

Sensationen bliver ved. Bradford bliver ved med at knække favoritterne i FA Cuppen med en 2-0-sejr over Sunderland.

Bradford fra Englands tredjebedste række League 1 har gjort det igen. Først slog de Chelsea ud af FA Cuppen med en 4-2-sejr og nu skulle det gå udover en anden Premier League-klub, nemlig Sunderland.

Kampen begyndte helt perfekt for den lille klub, da John O'Shea lavede selvmål efter bare tre minutters spil. I anden halvleg fordoblede John Stead føringen for Bradford til 2-0. Den stillingen holdt resten af kampen ud, hvor League 1-holdet fightede imponerende hårdt for at holde Sunderland væk fra scoringer.

Med to minutter tilbage af kampen skiftede Bradford målscorer John Stead ud, som blev mødt af stående klapsalver fra hele stadion, der var helt udsolgt.

Dermed er Bradford videre til kvartfinalen i årets FA Cup. De har derfor stadig muligheden for at gentage deres triumf fra 1911, hvor Bradford vandt pokalen. De er heller ikke helt uvant med finaler. I 2013 nåede holdet til finalen i Capital One Cup, hvor de dog tabte til Michael Laudrups Swansea.