• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Ole Hoffskov

Braithwaite vil spille i de bedste klubber i verden

Braithwaite vil spille i de bedste klubber i verden
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Martin Braithwaite har store drømme og mål for karrieren, og skiftet Middlesbrough FC er et skridt i den rigtige retning.

Af Ole Hoffskov

Martin Braithwaite skiftede forud for denne sæson fra Toulouse til Middlesbrough FC efter et fire år langt ophold i Frankrig. Den 26-årige offensivspiller har døjet lidt med skader i sin første periode i England, men på det seneste har han fået gang i tingene. Det har blandt andet kastet tre mål og en assist af sig.

Den store forskel mellem England og Frankrig er den fysiske dimension, der er i spillet.

- Det er meget fysisk i England, og man får lov til lidt mere end i Frankrig. Samtidig er der en masse intensitet i kampene, og det passer mig fint. Som fodboldspiller skal man kunne tilvænne sig alle forhold og kunne læse spillet, siger Martin Braithwaite til tipsbladet.dk.

Middlesbrough FC rykkede i sidste sæson ud af Premier League, og klubben drømmer om en hurtig tilbagevenden til det fineste fodboldselskab i England. 

Den drøm deler Martin Braithwaite, men han understreger, at han allerede nu kunne have spillet i Premier League.

- Jeg ved ikke, om jeg har en drøm om at spille i Premier League, jeg har en drøm om at spille i de bedste klubber i verden. Hvis det var min drøm at spille i Premier League, havde jeg valgt det i sommer. Jeg vil udvikle mig til noget rigtig godt, og det føler jeg, at jeg har de bedste muligheder for i Middlesbrough, og selvfølgelig er det er mål for klubben at rykke op, lyder det fra den tidligere Esbjerg-spiller.

Martin Braithwaite har kontrakt med Middlesbrough FC frem til sommeren 2021. Klubben er aktuelt nummer fem i Championship.


Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

Superliga

Mere Superliga

Fokus