• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Victor Risager

Brasiliansk talent valgte City over Barcelona: Guardiola overtalte mig

Foto: Getty Images

Pep Guardiola overtalte 'den nye Dani Alves' om at vælge Manchester City over FC Barcelona. Det siger den unge back selv.

Af Victor Risager

I marts kunne Manchester City meddele, at de fra sommer af får glæde af den brasilianske back Yan Couto, som kommer til den engelske storklub på en femårig aftale.

Hvis det ikke var for Pep Guardiola, kunne den 17-årige back imidlertid være endt i FC Barcelona.

Læs også:Fredagens rygtebørs: Klar til lønnedgang for drømmeskifte

Yan Couto – som er blevet kaldt den nye Dani Alves - afslører således i et interview med ESPN, at han havde en god dialog med FC Barcelona, men at den spanske City-manager i sidste ende overtalte ham til at tage til England i stedet.

- Jeg havde en god samtale med Barcelona, og jeg troede, jeg skulle dertil, men så dukkede Manchester City op og fortalte mig, hvordan tingene ville være der, siger Yan Couto til ESPN.

- Først ville de låne mig ud med det samme, men så talte jeg med Guardiola. Han fortalte mig, at jeg ville spille preseason med førsteholdet, og derfra ville det afhænge af mine præstationer. Guardiola var meget opmærksom og sagde, at han var virkelig glad for, at jeg kom til klubben. Det var den rette beslutning for mig.

Yan Couto kommer til Manchester City fra Coritiba i hjemlandet og menes at have kostet englænderne knap 50 millioner kroner. Han har 13 U17-landskampe for Brasilien på cv’et. 

Læs også:Medie: Tidligere Liverpool-stjerne kan blive assistent i City

Superliga

Mere Superliga

Fokus