Video : Tipsbladet
Premier League

Premier League-klubber enige om VAR fra næste sæson

Når 2019/20-sæsonen af Premier League bliver skudt i gang, kan dommerne få hjælp til at træffe rigtige beslutninger med VAR.

Premier League-klubberne har i dag holdt møde, og her var brugen af VAR højt på dagsordenen.

Videoteknologien er allerede i brug i Tyskland, Italien, Spanien og Frankrig, og nu er klubberne i den bedste engelske række så blevet enige om at indføre VAR fra næste sæson. Det oplyses på Premier Leagues hjemmeside.

Nu skal der blot sendes en formel ansøgning til FIFA, som skal godkendes, og så kan de engelske dommere få videohjælp.

Engelsk fodbold har både forsøgt sig med VAR i pokalturneringerne Carabao Cup og FA Cup'en i de seneste sæsoner.