Video : Tipsbladet
Premier League

Burnley skriver lang kontrakt med skadesplaget landsholdskeeper

Burnley har forlænget aftalen med den engelske landsholdskeeper Nick Pope indtil sommeren 2023.

Nick Pope var en del af den engelske landsholdstrup ved sommerens VM-slutrunde, men grundet store skulderproblemer har keeperen kun fået tre Premier League-kampe i denne sæson. 

Det har dog ikke afskrækket Burnley. De meddeler nemlig på deres hjemmeside, at de har forlænget kontrakten med Nick Pope indtil sommeren 2023 med en option for yderligere et år. Den 27-årige keeper for 'The Clarets' er lykkelig over kontraktforlængelsen. 

- Jeg er på et godt stadie lige nu. Skulderen føles god, og jeg glæder mig til at komme tilbage, så jeg er klar til næste sæson. Jeg elsker at være i klubben, og jeg arbejder hårdt med drengene hver dag. Jeg vil fortsætte, hvor jeg slap inden skaden, og jeg vil bygge yderligere på end de tre sæsoner, jeg allerede har været her, siger Nick Pope til klubbens hjemmeside. 

I Nick Popes fravær har Tom Heaton været førstevalg, og han har ligeledes været inde og snuse til det engelske landshold.