Video : Tipsbladet
Premier League

Cardiff-udmelding: Vi er meget bekymret

Cardiff-formand Mehmet Dalman er kommet med en kort udmelding efter de bekymrende nyheder om Emiliano Sala.

Denne tirsdag morgen blev det bekræftet af de franske myndigheder, at et fly, som Cardiff-nyindkøbet Emiliano Sala var ombord på, er forsvundet.

Flykontrollen mistede kontakten til privatflyet, da de krydsede den engelske kanal.

Man frygter nu det værste, da man ikke har haft kontakt til flyet i over 21 timer, og i Cardiff er de med god grund også meget bekymret.

- Vi er meget bekymret efter de seneste nyheder om, at man har mistet kontakten til et fly, som i går aftes krydsede kanalen. Vi afventer bekræftelse, før vi kan sige mere. Vi er meget bekymret omkring Emiliano Salas sikkerhed, lyder det i en udmelding fra Cardiff-formand Mehmet Dalman.