Cech: United mest stabile
Selvom Chesea teoretisk set stadig kan nå at vinde det engelske mesterskab, har holdets tjekkiske målmand Petr Cech indstillet sig på, at Chelsea ikke formår at genvinde mesterskabet i denne sæson. Han peger på Chelseas formdyk omkring jul, hvor det kun lykkedes at indsamle 10 point i 11 kampe, som udslagsgivende.
- I december og januar tabte vi så mange point og gav fordelen til andre, specielt Manchester United. Vi havde to glimrende måneder til sidst og klarede at komme tilbage, og det var trist at det ikke lykkedes os at vinde kampen på Old Trafford, siger Petr Cech ifølge BBC Sport.
- Hvis man ser på hele sæsonen var de mere stabile, og det er derfor de vinder titlen.
Spurgt til hvorfor det ikke lykkedes at bygge videre på sidste års succes, tilføjede Cech:
- Det er svært, fordi når du er en stor klub med mange forventninger, skal du konstant vinde. Nogle gange er det et svært job at udføre, men nogle gange er det sådan, fodbold er. Som spiller forsøger du at gøre dit bedste for at få ting til at ske. Resten er op til andre.