• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Efter længere tids spekulation har de nykårede Champions League-vindere fra Chelsea valgt at fastansætte Roberto Di Matteo som klubbens træner.

Af Johan Haarløv

Til trods for at Roberto Di Matteo på mirakuløs vis førte Chelsea til triumf i såvel FA Cuppen som Champions League, har det aldrig virket som om, italieneren har været udset til at være manden, der på lang sigt skulle føre Chelsea videre mod nye triumfer.

Således har klubben længe været kædet sammen med spanske Pep Guardiola, der valgte at fratræde sit job som Barcelona-træner ved denne sæsons afslutning. Hvad der er sket bag lukkede døre, er ikke til at sige, men det er i hvert fald ikke lykkedes at overtale Guardiola om at overtage trænersædet i London-klubben.

Men nu kan rygtesmedene godt pakke pennene væk, for Chelsea har i dag alligevel valgt at fastansætte Roberto Di Matteo som klubbens træner.

- Robertos kvaliteter var åbenlyse, da han galvaniserede holdet sidste sæson og hjalp klubben med at skrive historie, og ejeren og bestyrelsen er meget glade for, at han nu vil fortsætte sit gode arbejde, lyder en officiel erklæring på klubbens hjemmeside.

Di Matteo, som blot tabte tre kampe i sin tid spidsen for klubben i sidste sæson, afslører, at han allerede er igang med planlægningen til næste sæson.

- Jeg er selvfølgelig virkelig glad for at være blevet fastansat som klubbens træner. Vi leverede fantastiske resultater i sidste sæson og skabte historie for denne fantastiske klub.

- Vores mål er at bygge videre på det, og jeg planlægger allerede holdets sæsonoptakt.

Di Matteo er blevet ansat på en to-årig kontrakt.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020