Video : Tipsbladet
Premier League

Chelsea forlænger med Giroud

Chelsea har udløst en klausul i Olivier Girouds kontrakt, hvorfor han nu holdes på Stamford Bridge indtil sommeren 2021.

Vejen til spilletid har været ganske lang for Olivier Giroud i de seneste sæsoner, og særligt under Frank Lampard har han været henvist til bænken.

Angriberen har også selv ytret sin utilfredshed over de manglende minutter, og med kontraktudløb denne sommer var der udsigt til, at Giroud uden problemer kunne finde sig en ny klub.

Læs også:Søndagens rygtebørs: Liverpool jagter italiensk stjernefrø

Men sådan kommer det ikke til at gå.

Chelsea oplyser på klubbens hjemmeside, at man har udløst en klausul i franskmandens kontrakt, således at han holdes i klubben også i næste sæson.

Læs også:Paul Pogbas storebror skifter klub: Vender hjem til Frankrig

- Jeg er glad for at forlænge mit ophold og mit eventyr i Chelsea. Jeg kan ikke vente med at komme tilbage og nyde tællende kampe med mine holdkammerater. Jeg ser frem til at bære Chelsea-trøje igen - særligt foran vores fans på et fuldt Stamford Bridge, når det bliver muligt igen, siger Giroud.

Chelsea købte Giroud i Arsenal i starten af 2018.

Læs også:Kvinde bragt til hospitalet: Chelsea-stjerne er blevet arresteret efter date

Læs også:Frygter for sønnens helbred: PL-anfører bliver væk fra træning

Læs også:Eden Hazard: Det har været meget skuffende