• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Mikkel Sloth

Chelsea og 'AC' sejrede over Brighton

Andreas Christensen spillede hele kampen for Chelsea, som på hjemmebane vandt 2-0 Brighton. Samtidig tabte Pukkis Norwich mens Wolves vandt i bundbrag

Af Mikkel Sloth

Danskeropgøret mellem Tottenham og Southampton var ikke den eneste kamp, hvor der var danskere i aktion i Premier League lørdag eftermiddag. Et andet sted i London var Andreas 'AC' Christensen på banen i hele opgøret, da Chelsea på hjemmebane vandt 2-0 over Brighton.

De skulle dog hen i anden halvleg, før de fik afgjort sagerne. Her bragte Jorginho hjemmeholdet foran på et straffespark efter 50 minutter. Med et kvarter tilbage lukkede Willian så kampen, da hans skud fra højre side af målfeltet blev afrettet, så det snød Mathew Ryan i Brighton-buret.

Med sejren er Chelsea på sjettepladsen i Premier League med 11 point, det samme som Tottenham på fjerdepladsen, mens Brighton på seks point kun er et enkelt point foran Aston Villa under nedrykningsstregen.

Netop i bunden af tabellen var der et stort brag samtidig med Chelseas kamp, da Wolverhampton tog imod Watford. Det trak Wolves sig sejrrigt ud af, da mål af Matt Doherty og et selvmål af Daryl Janmaat sikrede en 2-0-sejr, som sender Wolves op på den rigtig side af stregen.

Teemu Pukki og Norwich var på besøg hos Crystal Palace, men den tidligere Brøndby-angriber kunne ikke fortsætte de takter, som sikrede ham prisen som månedens spiller i august. I stedet kunne en straffesparksscoring af Luka Milivojević og et mål i overtiden af Andros Townsend sikre Crystal Palace sejren på 2-0.

Også i Bournemouth var der en dansker i aktion, da Philip Billing var på banen for Bournemouth, som tog imod det overraskende tophold West Ham. Her kom gæsterne foran 1-0, inden norske Joshua King udlignede efter en scoring, som krævede en lang gennemgang af VAR. Bournemouth bragte sig på sejrskurs kort inde i anden halvleg på mål af Callum Wilson, men det lykkede West Ham at hive et enkelt point ud af kampen, da  Aaron Cresswell udlignede til slutresultatet 2-2 med cirka et kvarter tilbage.

Den sidste kamp lørdag eftermiddag stod mellem Aston Villa og Burnley, som ligeledes spillede 2-2. Her var Aston Villa ellers foran to gange, men begge gange lykkedes det Burnley at slå tilbage. Aston Villa missede dermed en mulighed for at spille sig op over nedrykningsstregen.

Superliga

Mere Superliga

Fokus