Video : Tipsbladet
Premier League

Chelsea-spiller forsvarer skifte til Monaco trods kritik

Mange eksperter mener, at Tiemoue Bakayoko har taget et skridt tilbage ved at skifte til AS Monaco denne sommer, men hovedpersonen selv er ikke enig.

Franskmanden Tiemoue Bakayoko har i lang tid været spået en stor fremtid i Chelsea FC. Indtil videre har tiden der dog langt fra været nogen stor succes, og denne sommer blev det til et exit på leje på ny.

Efter at have været i AC Milan på leje blev Tiemoue Bakayoko denne sommer sendt til AS Monaco på en lejeaftale gældende for denne sæson, og efter den har Ligue 1-klubben muligheden for at købe franskmanden fri.

Det skifte kalder mange et stort skridt tilbage, men sådan ser han det ikke selv:

- Der er nok mange mennesker, der vil mener, at det er et skridt tilbage at tage til AS Monaco. Sådan ser jeg det dog ikke. Mine erfaringer væk fra England har sikret mig masser af spilletid, og det går jo imod det, som folk snakker om. Min sæson i AC Milan gav mig et hav af nye erfaringer, både hvad angår fodbold og det at være professionel. Jeg har taget så meget godt med fra det, siger Tiemoue Bakayoko til en præsentation og fortsætter:

- Det er klubben, der er det vigtige. Det er ikke mine personlige ambitioner. Jeg vil gøre alt for at bidrage på banen til, at klubben kan nå sine mål, understreger franskmanden.

Bakayoko skifter faktisk til Chelsea fra netop AS Monaco tilbage i 2017 for i omegnen af 380 millioner kroner.