Chelsea vil hapse 20-årigt stjerneskud
Foto: Mark Runnacles/Getty Images
Premier League

Chelsea vil hapse 20-årigt stjerneskud

Moussa Dembele kan være en fremtidig spiller i Chelsea.

Han er nævnt som én af de allerstørste talenter i europæisk fodbold netop nu, og nu kan Moussa Dembele muligvis snart kalde sig for Chelsea-spiller.

Under alle omstændigheder har den engelske klub udset sig Celtic-spilleren som en kommende angriber.

Chelsea må dog ifølge Sky Sports slippe over 350 millioner kroner for den 20-årige franskmand, hvis de vil gøre handlen til en realitet. Celtic vil nemlig end ikke overveje et bud på under dette beløb.

Moussa Dembele skiftede i sommer på en fri transfer fra Fulham til Celtic, hvor han har imponeret stort. I bare 31 kampe er det nemlig blevet til hele 17 mål, heraf de tre af slagsen i Champions League.

I dette transfervindue er Chelsea også blevet koblet sammen med adskillige andre angribere som Swanseas Fernando Llorente, men ingen er altså endnu kommet til klubben.