Overraskende skifte på vej? Swansea byder på Atletico-angriber
Foto: Getty Images
Premier League

Overraskende skifte på vej? Swansea byder på Atletico-angriber

Swansea har angiveligt budt hele 225 millioner på Atletico Madrid-angriberen Kevin Gameiro.

30-årige Kevin Gameiro er efter sigende sat på transferlisten af Atletico Madrid, der har for mange angribere efter købet af Diego Costa fra Chelsea. 
Premier Leagues nummer sjok, Swansea, er blandt de klubber, der er interesseret i Gameiro. 
Carlos Carvalhals mandskab er dog ikke alene om interessen i den franske landsholdsspiller, der i alt har scoret 13 gange for Les Blues og i denne sæson lavet seks mål for Atletico Madrid.
Fenerbahce meldes også interesseret, men journalisten Romain Collet-Gaudin, der til dagligt arbejder for franske Canal Plus samt Eurosport, skriver, at The Swans nu har budt hele 225 millioner kroner på Gameiro. 
Forhandlingerne skrider ifølge journalisten fremad mellem Swansea og den franske angribers repræsentanter. 
Nu er det op til Atletico Madrid, hvorvidt 225 millioner kroner er nok for 30-årige Gameiro.