Video : Tipsbladet
Premier League

Christensen og Hazard storspillede i Chelseas pligtsejr mod Newcastle

Chelsea vandt 2-1 hjemme over Newcastle på mål af Eden Hazard og Àlvaro Morata, mens Dwight Gayle scorede for gæsterne.

Andreas Christensen var nok engang i startopstillingen hos Chelsea, der hjemme på Stamford Bridge mødte Newcastle i Stamford Bridge, og danskeren spillede en strålende kamp i forsvaret.

Det startede dog ellers ikke så godt for den danske landsholdsspiller, som blev den lille i en duel med Dwight Gayle, hvorefter Marcos Alonso lavede en for kort tilbagelægning til Thibaut Courtois. Jacob Murphy smuttede imellem, men Chelsea-målmanden fik pareret bolden, men desværre for belgieren røg den direkte ud til Gayle, som kunne score i tomt mål.

Straks efter målet så Chelsea ud til at øge tempoet i kampen, og det bar frugt efter 21 minutter, hvor Eden Hazard sparkede Chelsea på 1-1. Den belgiske stjernespiller var i et utroligt spilhumør gennem hele kampen, og han var med i stort set alt, som Chelsea skabte i offensiven.

Inden pausen fik Àlvaro Morata også scoret sit 10. mål i Chelsea-trøjen, da han pandede et hårdt indlæg fra tilbagevendte Victor Moses i kassen fra tæt hold.

I anden halvleg fortsatte Andreas Christensen og Eden Hazard med at imponere for Chelsea, inden de blev udskiftet efter henholdsvis 81 og 79 minutter. Forinden havde Eden Hazard scoret til 3-1, da han omsatte et straffespark begået mod Victor Moses.

Sejren på 3-1 betyder, at Chelsea er oppe på 32 point som nummer tre i Premier League, mens Newcastle har 15 point som nummer 12 i tabellen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.