City-franskmand satser på comeback i marts
Foto:Polfoto
Premier League

City-franskmand satser på comeback i marts

En lårskadet Samir Nasri går efter at være tilbage i slutningen af marts for Manchester City igen.

Samir Nasri har ikke spillet for Manchester City siden 5-1-sejren over Bournemouth tilbage i oktober.

Den franske offensivspiller har kæmpet med en lårskade og måtte gennem en operation i november, hvilket satte ham yderligere tilbage.

Først frygtede man, at sæsonen var forbi for Nasri, men nu gør han så store fremskridt i sin genoptræning, at han selv håber på et comeback allerede i slutningen af marts.

- Lægerne vurderede oprindeligt, at jeg ville være ude i mellem fire og seks måneder. Det var også det, som jeg blev fortalt i forbindelse med operationen. Men jeg har allerede været ude i to måneder, og jeg satser på at være tilbage i fuld træning med holdet i landskampspausen i marts, siger Nasri til klubbens hjemmeside.

Der venter dog Nasri en stor udfordring, når han kommer tilbage efter sin skade, da han skal kæmpe med spillere som Kevin de Bruyne og Raheem Sterling om pladserne på den offensive midtbane i Manchester City.

28-årige Nasri blev hentet i Arsenal i 2011.