Video : Tipsbladet
Premier League

City led overraskende nederlag, mens United reddede skindet i overtiden

Manchester City tabte overraskende på udebane til Newcastle, mens Manchester United dybt inde i overtiden fik 2-2 mod Burnley.

Manchester City smed et vigtigt skridt i mesterkabskampen, da de tabte 2-1 ude til Newcastle, mens Ole Gunnar Solskjær og Manchester United dybt inde i overtiden fik reddet 2-2 hjemme mod Burnley. 

City kom ellers foran efter blot 30 sekunder. Raheem Sterling slog et indlæg mod bagerste stolpe, som David Silva på heroisk vis nåede med hovedet inden Newcastle-keeper Martin Dubravka. Bolden endte for fødderne af Sergio Aguero, der nemt kunne prikke bolden over stregen.

Midt i anden havleg kunne Salomon Rondon så udligne efter en høj bold i City-feltet, og ti minutter inden tid fuldførte Matt Richie overraskelsen, da han sikrede Newcastle en 2-1 sejr på straffespark. 

På Old Trafford skulle vi 50 minutter ind i opgøret, før føringsmålet kom. Burnley udnyttede sløjt forsvarsspil fra United, og Ashley Barnes kunne bringe udeholdet i front. Ti minutter før tid dukkede Chris Wood op i boksen, og kunne fordoble udeholdets føring.

Paul Pogba reducerede på et straffespark kort før tid, og dybt inde i overtiden skabte Victor Lindelöf forløsning og sikrede hjemmeholdet et enkelt point, da han scorede efter et hjørnespark. 

De øvrige resultater fra tirsdagens kampe i Premier League:

Arsenal - Cardiff: 2-1
Fulham - Brighton: 4-2 
Huddersfield - Everton: 0-1
Wolves - West Ham: 3-0