Video : Tipsbladet
Premier League

City-manager: Vi må ikke give op

Pep Guardiola opildner sine spillere til ikke at miste modet på grund af tirsdagens nederlag i Newcastle.

Manchester City snublede i mesterskabskampen, da de tirsdag tabte 2-1 mod Newcastle.

Pep Guardiolas mandskab dominerede hele kampen, men måtte stadig se sig slået til sidst. Og selvom det gør ondt i selvtilliden at tabe point i topkampen, så må spillerne ikke give op, fortæller manager Pep Guardiola.

- De fleste hold har meget at spille for. Nogle spiller for at blive i Premier League, andre spiller for at komme i Champions League eller Europa League. I vores tilfælde skal vi gøre alt, hvad vi kan for ikke at give op. Vi skal prøve igen og igen, siger Guardiola til Sky Sports.

Manchester City-manageren forsikrer samtidig for, at nederlaget ikke skyldtes, at spillerne havde undevurderet modstanderen.

- Nogle gange spiller vi bare ikke på det niveau, vi gerne vil. Det er, hvad der sker, siger Guardiola.

Resultatet betyder, at Liverpool kan udbygge sit forspring i toppen til syv point, hvis Klopps mandskab vinder over Leicester onsdag aften.