Video : Tipsbladet
Premier League

City-spanier imponeret af Liverpool: Man kan kun klappe

Rodri er imponeret over Liverpools sæson, men mener også, at City har været uheldige.

Liverpool har været helt og aldeles flyvende i denne sæsons Premier League. I løbet af de første 29 spillerunder har Jürgen Klopps mandskab vundet hele 27 kampe, mens kun én er blevet tabt, og det har resulteret et forspring på hele 25 point ned til Manchester City på andenpladsen.

Og i sådan en situation må City blot rose Liverpool for deres flotte sæson, mener Manchester Citys spanske midtbanespiller Rodri.

Læs også:Onsdagens rygtebørs: Engelske storklubber på talentjagt

- Nogle gange er fodbold sådan. Liverpool har været fantastiske i Premier League i denne sæson. De har fokuseret udelukkende på Premier League, og i disse situationer kan man kun klappe, siger Rodri til Sky Sports.

Til gengæld mener Rodri også, at City har været uheldige i den indeværende sæson, og at de kan være stolte over deres præstationer.

Læs også:Carragher: Klopp fortjener ikke titlen som Årets Træner mest

- Men vi har haft mange problemer i år. Vi har haft en masse skader og vigtige spillere ude, men det har ikke været en dårlig sæson for os - vi er nummer to. Det er ikke, hvor vi vil være, men nogle gange er det sådan, og vi er nødt til at fortsætte. Jeg tror, vi er stolte af den sæson, vi har haft. Vi har allerede to titler (Community Shield og Carabao Cup, red.).

Manchester City mangler at spille ti kampe af denne Premier League-sæson, men det vides endnu ikke, hvornår ligaen kan genoptages. I øjeblikket er den sat på pause som følge af coronakrisen.  

Læs også:Raheem Sterling scorer kæmpe millionaftale med Puma

Læs også:Søndagens rygtebørs: Stort bud er landet på Liverpool-emne

Læs også:Agüero hylder van Dijk: Dette kan jeg bedst lide ved ham