Video : Tipsbladet
Premier League

City tilbage på sporet: Smadrer Watford sønder og sammen

Manchester City var i et sindssygt spilhumør, da de massakrerede Watford med 8-0. Efter bare 17 minutter førte de 5-0.

Manchester City led et meget overraskende nederlag til Norwich i sidste uge, og den plet skulle i dag vaskes væk hjemme mod Watford.

En fuldstændig fænomenal start fik hjemmeholdet, da Kevin De Bruyne sendte et indlæg ind, hvor David Silva fik sparket bolden i kassen til 1-0 efter bare et enkelt minut.

Læs også:Tottenham-manager efter VAR-nederlag: En smuk liga

Watford bød sig også til, og Gerard Deulofeu skød lige forbi mål, efter han havde driblet sig ind i feltet.

Fem minutter inde i opgøret fik Manchester City så et frispark, da Riyad Mahrez blev fældet af målmanden. Det skulle Sergio Aguero udnytte, og han knaldede den sikkert i mål.

Læs også:Tottenham smed atter føringen og tabte til Leicester

Endnu værre skulle det gå for Watford, der var helt splittet op. Efter 11 minutter skulle Riyad Mahrez tage et frispark, og via en kraftig afretning af Tom Cleverly gik den i mål til 3-0.

Tre minutter senere tog Kevin De Bruyne et hjørnespark, og den endte ad omveje ved Bernardo Silvas pande, og portugiseren svigtede ikke med målet til 4-0.

Efter 17 minutter var der nyt mål. Denne gang var det Nicolas Otamendi, som gled bolden i mål.

Derfra gik Manchester City lidt ned i tempo, men chancerne kom stadig, dog uden afgørende skarphed.

Knap var anden halvleg gået i gang, inden Bernardo Silva kunne prikke bolden i kassen til 6-0. Selvsamme Silva scorede også efter en times spil.

Kevin De Bruyne pyntede på resultatet, da han fra kanten af kanonerede bolden i nettaget til 8-0 med seks minutter tilbage.

Manchester City scorede ikke flere mål, og dermed endte kampen 8-0. Premier League-rekorden lyder på 9-0 og tilhører Manchester United.

Læs også:Firmino er på pletten når Chelsea tager imod Liverpool

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Tidligere Madrid-ikon kan overtage trænerposten fra Zidane

Læs også:Xavi: Raheem Sterling bliver verdens bedste