Manchester City er i gang med et travlt juleprogram, og i dag skulle de op mod Leicester i kvartfinalen i Carabao Cup. Begge hold spillede med flere reserver.
Kampen startede meget åbent, hvor Manchester City forsøgte at sætte sig på tingene, men Leicester fik i glimt spoleret spillet for modstanderne.
Efter ti minutter tog Kevin De Bruyne sagen i egen hånd, da han fik bolden på kanten af feltet. Her blev han givet meget plads, så han fik tid til at sparke bolden knaldtørt ind i netmaskerne til 1-0. Resten af halvlegen forløb uden mål.
Lige efter pausen var Manchester City lige ved at fordoble føringen, da Sergio Aguero blev spillet fri, men han missede chancen.
Efter 72 minutter kom udligningen af Marc Albrighton, da han tog et dybt løb, modtog bolden og kanonerede den i mål til 1-1.
Det satte Manchester City i omdrejninger igen, men de fik ikke scoret. Dermed skulle det afgøres i straffesparkskonkurrence.
De første to skud blev scoret, men derfra brændte Leicester de følgende spark, mens Manchester City scorede. Det var Oleksandr Zinchenko, som sikrede Manchester City sejren.
Manchester City og Leicester mødes igen den 26. december i Premier League.