Video : Tipsbladet
Premier League

City videre i pokalen uden problemer

Manchester City spillede sig videre i FA Cuppen uden voldsomme anstrengelser med sejr på 4-0 over Fulham.

I fjerde runde af FA Cuppen skulle de forsvarende mestre, Manchester City, på papiret op mod overkommelig modstand i form af Fulham.

Det viste det sig også at være med en sejr på 4-0 til Manchester City.

Manchester City styrede kampen helt fra indledningen, hvor det var tydeligt, at Fulham var i store problemer. Seks minutter inde i opgøret fik Tim Ream rødt kort ved at nedlægge Gabriel Jesus i feltet.

Læs også:Guardiola slår fast: Liverpool bliver mestre

Ilkay Gundogan svigtede ikke fra 11-meterpletten og bragte Manchester City foran.

Bernardo Silva bragte hjemmeholdet på 2-0 midtvejs i første halvleg med en knastør afslutning fra kanten af feltet.

Manchester City stod på det hele, og Fulham var reduceret til blot at forsvare sig hele kampen igennem. Det gjorde de relativt fint, mens Manchester City heller ikke udnyttede mange af de chancer, de kom frem til.

Læs også:Arsenal meldes millimeter fra spansk forsvarsspiller

20 minutter før tid måtte Fulham indkassere igen. Et målspark gik helt galt, og så kom Gabriel Jesus højest på et indlæg og stangede bolden i nettet til 3-0.

Lige bagefter var Gabriel Jesus hurtigst på riposten og øgede til 4-0.

Manchester City endte med at vinde 4-0 og er videre i FA Cuppen.

Læs også:Van Persie: Kompany forsøgte at hente mig til Anderlecht

Læs også:Dansk indkasttræner har skabt positive resultater i Liverpool

Læs også:Klopp: Det er ikke tid til at feste