Conte og Chelsea fortsætter uenigheder: Træneren vil have 170 mio
Foto: Getty Images
Premier League

Conte og Chelsea fortsætter uenigheder: Træneren vil have 170 mio

Der er stadigvæk ikke fundet en løsning på Antonio Conte og Chelseas stridigheder, og italieneren kræver et kæmpe beløb af klubben.

Antonio Conte blev i sommer fyret i Chelsea, som i stedet erstattede ham med Maurizio Sarri. Siden har der været et stort tovtrækkeri mellem Conte og den engelske storklub, der handler om, at den italienske træner vil have en stor kompensation.

Det skriver den store italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport.

Her bliver det beskrevet, at Antonio Conte kræver at modtage et beløb på i alt 170 millioner kroner, som fordeler sig ved en portion, der handler om, at han blev fyret, inden kontrakten udløb og resten på omkring 74 millioner kroner for skade af sit omdømme.

Avisen kan desuden fortælle, at Chelsea havde indkaldt Conte til møde af to omgange, men den daværende træner valgte ikke at møde op, så parterne endeligt kunne få løst deres problemer med hinanden.

Chelsea har i forbindelse med deres fyring af Conte peget på, at det skyldtes trænerens vanskeligheder med Diego Costa, som endte med, at man var nødt til at sælge angriberen tilbage til Atletico Madrid, hvor man mener, at man tabte penge.

Endelig forlyder det også, at Chelsea-ejer Roman Abramovich er i gang med at forberede et salg af klubben, som følge af de politiske spændinger mellem Storbrittanien og Rusland, og derfor ønsker han ikke nogle unødvendige udgifter i dén proces.