Video : Tipsbladet
Premier League

Conte til udlejet duo: Gør som Andreas Christensen

Tidligere i dag afslørede danske AC, at lejeopholdet i Borussia Mönchengladbach løftede ham som spiller. Chelseas manager håber nu, at to spillere vil opnå samme resultat.

Med erfaringer fra Champions League-kampe i Borussia Mönchengladbach løftede Andreas Christensen sit spil. Nu er forsvarsspilleren oftest i betragtning, når Antonio Conte skal sætte holdopstillingen.

Netop derfor håber den italienske cheftræner nu, at 21-årige Ruben Loftus-Cheek og 20-årige Tammy Abraham vil se danskeren som en rollemodel. Begge spillere er nemlig udlejet til henholdsvis Crystal Palace og Swansea City - og kan retunere til Chelsea hvis præstationerne fortsætter, mener manageren.

- Det var samme mulighed, som Andreas Christensen stod over for. Han var udlejet i to år, og nu spiller han regelmæssigt for Chelsea, sagde Antonio Conte på et pressemøde.

Derudover valgte italieneren endnu engang at rose forsvarsspilleren, der grundet skader til N'Golo Kanté og Danny Drinkwater også kan i komme betragtning på midtbanen.

- Christensen viser, at han er en vigtig spiller for os, og han spiller med en stor modenhed, tilføjede Antonio Conte.

Om danskeren kommer til at starte inde i Chelseas udebane-kamp mod West Brom er endnu uvist.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.