Courtois snart klar til at forlænge med fem år
Illustration
Premier League

Courtois snart klar til at forlænge med fem år

En engelsk avis hævder, at målmand Thibaut Courtois er klar til forlænge sin kontrakt med Chelsea frem til 2019.

Tidligere på sommeren kom det frem, at Chelsea havde tilbudt målmand Thibaut Courtois en ny kontrakt, og den gang skulle den belgiske landsholdsmålmand, ifølge The Telegraph, have afvist at sætte en underskrift på aftalen, før han var sikker på at være førstevalg i den engelske klub.

Nu melder avisen imidlertid, at Courtois er tæt på at forlænge samarbejdet med de fem år, som Chelsea oprindeligt havde spillet ud med.

Historien kommer efter at Courtois, som har været udlejet til Atletico Madrid i de forgangne sæsoner, netop er blevet førstevalg i klubben, og den nye aftale vil formentlig indebringe ham det dobbelt i løn, svarende til 260.000 kroner om ugen. 

22-årige Courtois har blot to år tilbage af sin nuværende aftale, og en ny aftale vil betyde, at han bliver i klubben til 2019.