Video : Tipsbladet
Premier League

Courtois: Vi gjorde vores bedste

Chelsea forsøgte efter bedste evne, men måtte nøjes med det ene point mod Everton.

De sidste to kampe havde Chelsea fået maksimalt pointudbytte, men i dag led de et knæk i forhold til at hente Manchester United på andenpladsen, da det kun blev til uafgjort mod Everton.

Chelsea formåede nemlig ikke at finde vej til netmaskerne, og det skyldtes i høj grad målmand Jordan Pickford, der bed fra sig mellem stængerne.

Keeperkollega Thibaut Courtois ser nemlig netop Pickford som Evertons nøgle til det ene point.

- Det er altid hårdt at spille her. Everton er inde i en god stime, så vi forventede en hård kamp, men vi gjorde vores bedste for at vinde. Deres målmand havde nogle gode redninger, og vi skulle være opmærksomme på kontrasituationer, men de havde ikke mange chancer.

- Det er ikke nemt, når hold falder tilbage, men jeg synes, vi skulle have haft flere skud på mål, selvom vi ikke havde en stor fyr deroppe. Vi koncentrerede os om at holde buret rent, hvilket er en god ting, men vi er ikke tilfredse med, at vi ikke skabte chancer nok til at score, siger Courtois ifølge Sky Sports.

Chelsea ligger på tredjepladsen med to point op til Manchester United, der i aften møder Leicester.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.