Video : Tipsbladet
Premier League

Crystal Palace vil udvide stadion

Crystal Palace har planer om at ombygge Selhurst Park og øge kapaciteten til 34.000 til en pris på op til £100 millioner (845 millioner danske kroner).

London-klubben vil udvide sit nuværende stadion, som man ikke mener lever op til de standarder, som fans og spillere kræver i dag.

Det ambitiøse projekt, som "skal føre Crystal Palace ind i den den moderne æra" indeholder en ny fem-etagers facade i glas.

- Planerne vil blive forelagt for Croydon Council i januar og med forbehold for, at vi får tilladelse, så vil arbejdet begynde inden for de næste 12 måneder, skriver Premier League-klubben i en pressemedelelse.

Den store glasfacade på den nye tribune er en hyldest til klubbens unge år, da den lå ved siden af ​​det originale Crystal Palace på Sydenham Hill.

Ud over at øge kapaciteten fra 26.000, omfatter planerne også forbedrede faciliteter for handicap-tilhængere, " fantastiske forhold og underholdningsfaciliteter" for mere end 2.500 fans, en større bane, museum og nye faciliteter.

Klubben oplyser, at projektet på Selhurst Park, klubbens hjem siden 1924, forventes at koste £75-100 millioner og vil tage tre år at fuldføre fra det øjeblik tilladelsen er søgt. Den eksisterende facade vil forblive i brug under hele bygningsarbejdet.

- Vi har brug for et stadion, der afspejler, hvem vi er, hvor langt vi er kommet, og hvor vi vil hen - et stadion, som South London kan være stolt af, et hjem, der er værd for vores fans, der leverer en utrolig støtte og unik atmosfære, siger klubbens formand, Steve Parish.

- Vi har arbejdet længe og hårdt og kigget på flere muligheder gennem årene, herunder at vende tilbage til Crystal Palace's oprindelige placering, men det ikke rentabelt. Da vi ikke kan vende tilbage til det, må vi bygge noget nyt, og i dag er jeg stolt for, sammen med vores partnere KSS, at kunne introducere et nyt Selhurst Park med et nyt Crystal Palace på vej mod en ny æra, uddyber formanden.

- Vi skaber et nyt hjem, der er værdigt for vores klub, vores fans og vores samfund, og en fejring af vores 112 år i det sydlige London, slutter han

Projektet er designet af de førende stadionarkitekter fraKSS, som er firmaet bag ombygningen af ​​Anfield, Twickenham og Wimbledon.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.