Video : Tipsbladet
Premier League

David Moyes fik drømmestart: West Ham bankede Bournemouth

West Ham bankede Bournemouth onsdag aften med 4-0.

Efter fire nederlag på fem kampe i december fyrede West Ham cheftræner Manuel Pellegrini i slutningen af december og erstattede ham med klubbens tidligere træner David Moyes.

Og David Moyes fik en sand drømmedebut i sin første kamp siden sit comeback i klubben. West Ham løb nemlig med en flot 4-0-sejr over kriseramte Bournemouth onsdag aften.

Læs også:Tottenham starter året med fuser: Taber til Southampton

I det 17. minut kom West Ham foran, da Mark Noble med lidt held fik sendt bolden i kassen. Midtbanegeneralen forsøgte sig med en afslutning fra kanten af feltet, og afslutningen blev rettet af, før den sejlede i mål.

Ti minutter senere scorede West Ham også sit andet mål i kampen, da franske Sebastian Haller scorede en smuk helflugter, og få minutter senere kunne Mark Noble score sit andet mål i kampen på straffespark.

Læs også:Leicester vinder på ny – Watford fortsætter optur med flot sejr

West Ham var dermed foran 3-0 ved pausen, og efter pausen blev føringen øget til 4-0 ved Felipe Anderson. I slutminutterne blev West Ham reduceret til ti mand, men det fik ikke indflydelse på resultatet. De vandt 4-0.

Med sejren overhaler West Ham både Bournemouth og Aston Villa i tabellen, og David Moyes’ mandskab er nu nummer 16 i Premier League. Bournemouth, der nu har tabt otte af deres seneste ti kampe, er imidlertid nummer 18 og er på vej mod en nedrykning. 

Læs også:Saksesparkskasse sikrede Brighton point mod Chelsea

Læs også:Italiensk medie: Inter i kontakt med Christian Eriksen

Læs også:Stjerneparade: Disse spillere kan hentes gratis