Video : Tipsbladet
Premier League

De Bruyne om Sanchez: Betyder ingenting

Kevin De Bruyne tænker ikke videre over, at Manchester City glippede Alexis Sanchez.

Manchester City var længe favoritter til at hente Alexis Sanchez, men i syvende og sidste ende valgte det offensive es i stedet at tage til Manchester United, som sendte Henrikh Mkhitaryan til Arsenal.

Selvom det kunne have været en væsentlig forstærkning, så er Kevin De Bruyne fortrøstningsfuld for, at det nok skal gå alligevel.

- Det betyder ingenting. Vi vil stadig gøre, hvad vi skal, med eller uden ham. Han valgte United, men okay, der er mange gode spillere. Hvis de vil komme, gør de det, ellers gør vi det med vores hold, siger De Bruyne ifølge goal.com.

Kevin De Bruyne har selv netop skrevet under på en ny aftale med Manchester City, så han er kontraktligt bundet til klubben til 2023.

24 kampe inde i Premier League ligger Manchester City på en utrolig sikker førsteplads med hele 12 point ned til Manchester United.

Alexis Sanchez kan få debut for Manchester United i morgen med Yeovil Town i FA Cuppen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.