De Bruyne tager kontraktsnak med ro
Foto: Getty Images
Premier League

De Bruyne tager kontraktsnak med ro

Den belgiske midtbanespiller Kevin De Bruyne har storspillet for Manchester City i denne sæson, og han kan stå til at få en ny aftale snart. Selv tager han dog det hele med ro.

Igen tirsdag stod midtbanespiller Kevin De Bruyne fra Manchester City for en flot assist, da klubben vandt med 2-1 over Napoli i Champions League.

Det var ikke første gnag, at De Bruyne excellerede, og med 32 assists i Premier League, siden 2015, hvor han skiftede til City, er han den spiller, der har stået for flest assists de sidste par år - foran Christian Eriksen.

Og nu er de også klar til at belønne De Bruyne i City: Midtbanespilleren står til en forlængelse af aftalen.

- Min agent har allerede talt med Txiki (Begiristain, der er Citys sportsdirektør, red.).

- Der er forhandlinger på vej. Jeg er tålmodig, og jeg stresser ikke. Jeg har læst et eller andet i pressen, men jeg har masser af tid, siger De Bruyne.

Belgieren har udspillet sin aktuelle aftale, som den 26-årige profil signerede i 2015. Aftaler løber godt nok helt frem til sommeren 2021, men mon ikke parterne finder fælles fodslag og laver en ny aftaler, der betaler De Bruyne noget mere i løn.

Tidligere onsdag fortalte De Bruynes agent, at den offensive kreatør formentlig skal have en kontrakt i nærheden af det, Kylian Mbappé og Neymar tjener på at spille fodbold.