Video : Tipsbladet
Premier League

Dejan Lovren forventes først tilbage om en måned

Der kan gå noget tid, inden Dejan Lovren er tilbage på banen, for Liverpool presser ikke på i forhold til kroaten.

Nul minutter.

Så meget har Dejan Lovren spillet for Liverpool indtil videre i denne sæson. Det skyldes, at forsvarsspilleren har døjet med en skade, som han også spillede med under VM-slutrunden.

Selvom det snart er to måneder siden, at VM sluttede, er den 29-årige kroat endnu et stykke fra at gøre comeback. Han er dog begyndt genoptræningen på Melwood, hvor han blandt andet løber og arbejder med bolden.

Det er dog først senere på måneden, at han vender tilbage på træningsbanen sammen med resten af holdet. Ifølge Liverpool Echo er Liverpool meget opmærksomme på at ikke at føre midterforsvareren for hurtigt frem efter en hård sommer.

Derfor regner klubben ikke med at se Dejan Lovren i aktion, inden den næste landskampspause er overstået, og Liverpool møder Huddersfield den 20. oktober.