Video : Tipsbladet
Premier League

Delaney advarer engelske medier: I er verdensmestre i at hype unge spillere

Thomas Delaney advarer englændere og de engelske medier om at være tålmodige med Jadon Sancho.

Jadon Sancho har i den grad udviklet sig efter sit skifte fra Manchester City til Dortmund. 

I Manchester City blev det ikke til meget spilletid, men i Dortmund er han fast mand på holdkortet og står i denne sæson noteret for syv ligamål og ni assists.

Han får dermed mere og mere spalteplads i de engelske medier, men Thomas Delaney advarer nu de engelske medier.

- Jadon er et kæmpe talent. Med talent kommer der muligheder, og dem skal han nok få. Han er stadig kun 18 år og har gjort det fantastisk for os, men han er ikke der, hvor han burde være, siger Delaney ifølge Daily Mail.

- Han er en usleben diamant. Jeg føler et lille ansvar for at holde ham på jorden. I (medier, red.) er verdensmestre i at hype unge spillere, og vi forsøger at holde ham på jorden. 

- Der er ingen tvivl om, at han har en stor fremtid, men det kræver hårdt arbejde og tage alt seriøst, lyder det fra Delaney.

Dortmund møder i aften Tottenham på Wembley.