For snart to uger siden bekræftede Manchester United og PSV Eindhoven, at man var blevet enige om en pris på Memphis Depay, og at kun et lægetjek samt få detaljer manglede, før skiftet kunne blive officielt.
Nu er den ene af de sidste formaliteter klaret. Manchester United fortæller således på klubbens hjemmeside, at den 21-årige kantspiller i går bestod lægetjekket, og at man arbejder på at færddigøre de resterende småting, så skiftet kan gå igennem, når transfervinduet åbner igen.
Engelske medier mener at vide, at værdien af transferen ligger omkring de 255 millioner kroner for Depay, der er topscorer i Æresdivisionen med 22 mål i 30 kampe i denne sæson.