Depay: Vil ikke efterligne Ronaldo
Premier League

Depay: Vil ikke efterligne Ronaldo

Memphis Depay er kendt for sine gode frispark, men vil ikke efterligne Cristiano Ronaldo, når han kommer til Old Trafford.

Manchester United sikrede en stor signing forud for den kommende sæson, da man kunne præsentere Memphis Depay på Old Trafford. Hollænderen er en kantspiller med mål i støvlerne, og især evnerne på frispark kommer formentlig til at skabe minder om Ronaldo på lægterne på Old Trafford. 

Dette er dog ikke en sammenligning, som Memphis Depay vil påtage sig. Han understreger, at han ikke kommer til at efterligne Real Madrid-stjernen på Old Trafford, selvom respekten for portugiseren er stor. Dog håber Memphis Depay, at han kan få lignende succes foran kassen:

- Lad os nu bare være ærlige - Ligner alle frispark ikke lidt inspiration fra Cristiano Ronaldo? Jeg har set meget på hans teknik på frispark, men jeg gør det på min egen måde. Jeg har min helt egen stil, mens jeg prøver på ikke a efterligne ham. I min optik handler det hele om at vinde. Hvis jeg kan score mange mål og være farlig, så er mit job i klubben udført. Jeg følte mig godt tilpas i PSV, hvor jeg fik meget plads at spille på, siger Memphis Depay til De Telegraaf. 

Den hollandske landsholdsspiller slutter sig til Manchester United i opstarten forud for den nye sæson. Han er 21 år, og har siden 2011 været fast mand i PSV. Siden karrieren for alvor tog fart i 2013 har Memphis Depay været en profil på det hjemlige landshold.