Det Kina-baserede bettingfirma, FUN88, sponsorerer Newcastle, og Premier League-klubben bærer bettingselskabets logo på fronten af klubbens trøjer i denne sæson.
Også Newcastles U/18-hold har dog båret trøjer, hvor FUN88 har figureret, og det er ikke i overensstemmelse med reglerne, som det engelske fodboldforbund har lavet.
Derfor er Newcastle nu blevet sigtet af det engelske fodboldforbund, da U/18-hold ikke må bære trøjer, som relaterer til alkohol og gambling. Det skriver BBC.
Newcastle kan svare på sigtelsen indtil den 27. marts klokken 19.00.