• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Michael Ehrhorn

Di Maria: Jeg vil hjælpe United til Champions League

Di Maria: Jeg vil hjælpe United til Champions League
Illustration

Det betød intet for Angel Di Maria, at Manchester United ikke skal spille Champions League denne sæson.

Af Michael Ehrhorn

Angel Di Maria blev tidligere på ugen hentet til Manchester United for 59,7 millioner pund, og blev dermed den dyreste spiller, der nogensinde er hentet til England. Her har han fået den legendariske trøje nummer 7, og det pres der følger med den trøje, kender Di Maria alt til, fra sin tidligere holdkammerat Cristiano Ronaldo.

- Jeg kender til trøje nummer 7's status i Manchester United. Cristiano Ronaldo har fortalt mig om den, og jeg ved hvor vigtig, den er. Jeg ville gerne have nummer 7 og gøre lige så meget for klubben, som Ronaldo og de andre har gjort, udtaler Angel Di Maria ifølge Manchester Evening News.

Man har tidligere snakket en del om, at klubber, der ikke spiller Champions League, har svært ved at tiltrække de største stjerner, men for Di Maria spillede det ingen rolle, da han skulle vælge sin nye arbejdsgiver.

- Jeg er meget glad for at skulle spille for Manchester United. Jeg elsker klubben, og det betyder intet, at de ikke skal spille i Champions League. Jeg vil hjælpe holdet til at vinde Champions League, men først til at kvalificere sig til turneringen. Det er jeg sikker på, at jeg kan hjælpe med, udtaler Di Maria.

Efter Uniteds 0-4 nederlag til MK Dons i Capital One Cuppen, kan Di Maria og Manchester United nu koncentrere sig om Premier League og FA Cuppen, som er de eneste to turneringer, som storklubben stadig har på programmet denne sæson. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: AGF - Brøndby IF

Begge hold går ind til kampen med gode sejrsstimer i ryggen, men begge kan ikke fortsætte. Læs vores optakt til en af dansk fodbolds klassiske storkampe.

Optakt: AaB - AC Horsens

AC Horsens har ikke vundet i de seneste seks udekampe i Superligaen men møder et AaB-hold, der har topscoreren skadet. Hvem vinder søndag i Aalborg?