Video : Tipsbladet
Premier League

Dansk landsholdsspiller udsat for racisme

Den danske Huddersfield-stjerne Philip Billing er den seneste Premier League-spiller til at blive udsat for racisme.

Philip Billing er det seneste offer for racisme rettet mod Premier League-spillere, efter en påstået "fan" af Huddersfield chikanerede den 22-årige dansker på Instagram.

Billing lagde et screenshot op på Twitter af den racistiske besked, som han modtog fra brugeren Mazza_Pazza på Instagram.

Huddersfield-"fanen" skrev følgende til Billing: "Forlad vores f*****g klub, jeg vil aldrig set dig i en Huddersfield-trøje igen, dit ubrugelige wannabee sorte æsel" .

Billing, der forleden blev udtaget til landsholdstruppen til de kommende landskampe mod Kosovo og Schweiz, skulle ifølge Daily Mail være i gang med at indgive en klage over den racistiske chikane.

Danskeren er desværre ikke den første, men blot den seneste af en række Premier League-spillere, som har måttet stå på mål for racistiske ytringer denne sæson.

Raheem Sterling, Pierre-Emerick Aubameyang og Gaetan Bong har været udsat for lignende racebetonet had.