Efter 0-4 mod
Foto: Getty Images
Premier League

Efter 0-4 mod "AC": Tony Pulis fyret i WBA

West Bromwich Albion har valgt at fyre manager Tony Pulis.

Den rutinerede manager Tony Pulis står ikke længere i spidsen for West Bromwich Albion.

Birmingham-klubben har netop valgt at gøre Pulis arbejdsløs, efter nogle dårlige resultater der kulminerede med et nederlag på 0-4 lørdag til Chelsea.

På klubbens hjemmeside siger bestyrelsesformand John Williams:

- Vi er i en industri, hvor det er resultaterne, der tæller, og med tanke på den sidste del af sidste sæson og denne sæson, har vores resultater været dårlige.

- Vi vil gerne takke Tony for det store arbejde i en periode, der blandt andet har budt på en ny ejer. Vi ønsker ham alt det bedste fremover, siger han.

Indtil videre overtager assistenttræner Gary Megson ansvaret med førsteholdet, mens WBA leder efter en ny manager.

Tony Pulis har længe været kendt som en direkte træner, som levede af dødbolde og hårdt, defensivt arbejde. Til sidst ville WBA-fansene have mere, og det får de nu chancen for med fyringen af Pulis. 

WBA ligger fjerdesidst i Premier League - i øvrigt er Tony Pulis aldrig rykket ud af Premier League.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.