Video : Tipsbladet
Premier League

Efter kontroversielle udtalelser: Rose har et fint forhold til Pochettino

Tottenhams Danny Rose fortæller, at han i dag har et fint forhold til manager Mauricio Pochettino. I sommer var han ellers ude med skarp kritik af klubben.

Tottenhams engelske venstreback Danny Rose var under sommerens transfervindue ude med kontroversiel kritik af sin arbejdsgiver. Der blev både hentet for få og for dårlige spillere ind, og lønnen var i øvrigt lav sammenlignet med andre klubber i Premier League.

På det tidspunkt var Rose langtidsskadet, men nu hvor han er kommet tilbage, fortæller han til engelske Sky Sports, at forholdet mellem ham at Tottenham-manager Mauricio Pochettino er helt fint.

- Mig og manageren har det fint, vi snakker sammen næsten hver dag. Han har været rigtig god til at integrere mig i truppen og give mig nogle minutter på banen. Alle i truppen vil sige, at de sidste tre år er jeg den, der har været mest på hans kontor. Snakket med han og gennemgået videoer. Endda været forbi hans hus. 

Danny Rose var især glad for den gestus det var, at Pochettino sendte ham på banen i de sidste ti minutter i Champions League-kampen mod Real Madrid. Og nu vil den landsholdsaktuelle offensive back fokusere han sit og managerens fælles mål.

- For mit vedkommende har mig og manageren det godt, så længe vi kæmper for det fælles mål, nemlig at vinde trofæer med Tottenham. Så der er intet at være bekymret for.