Efter Liverpool sætter Bournemouth helt på plads
Foto: Getty Images
Premier League

Efter Liverpool sætter Bournemouth helt på plads

Liverpool vandt søndag aften med 4-0 over Bournemouth i den engelske Premier League efter et par kampe, som ikke lige gik deres vej.

Liverpool fik efter to uafgjorte kampe i Premier League og en masse kritik angående manager Jürgen Klopps rotationsprincip en sejr på 4-0 over Bournemouth på udebane, og dermed er de kommet tilbage på sporet igen.

Efter første halvleg stod der allerede 3-0, da både Coutinho, Lovren og Salah alle havde sat scoringer ind. Den sidste kom endvidere efter en flot solotur, hvor egypteren kunne sætte bolden i netmaskerne.

I anden halvleg kunne Firmino på kanten af offside heade bolden i mål efter et lækkert oplæg fra Coutinho, som endegyldigt lukkede og slukkede kampen, hvis den ikke allerede var det ved halvleg.

Selvom Liverpools engelske landsholdsspiller Alex Oxlade-Chamberlain ikke kom på måltavlen, så var han også en af de spillere, som gjorde sig særligt godt bemærket i opgøret, og han stod da også for afleveringen der førte til målet fra Salah.

Med sejren er Liverpool nu på fjerdepladsen, hvor de har 18 point op til Manchester City på førstepladsen, som ser ud til at være umulige at hente for alle hold i rækken. 

I næste runde skal Liverpool spille mod Arsenal i et direkte opgør om netop den fjerdeplads, som Liverpool nu sidder på.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.