Video : Tipsbladet
Premier League

Emery: Skader kan tvinge os til at handle til januar

Arsenal lider under en del skader i forsvaret, og derfor forberede manager Unai Emery sig på, at klubben skal sondere markedet for forstærkning i den bagerste kæde

De har store problemer med at stille et slagkraftigt forsvar i Arsenal. Rob Holding, Dinos Mavropanos, Shkodran Mustafi, Hector Bellerin og Sead Kolasinac er alle ramt af skader af større eller mindre grad.

Anfører Laurent Koscielny er ganske vist netop vendt tilbage, men fordi træner Unai Emery til tider foretrækker at stille med tre centrale forsvarsspillere i bagkæden, er der stadig ikke nok friske spillere til, at den franske manager kan variere i formationen.

Derfor fortæller han til Arsenals egen hjemmeside, at de holder øje med mulighederne i januars transfervindue. Hvis den rigtige spiller dukker op til den rigtige pris, vil klubben slå til.

- Klubben arbejder, for hvis en god mulighed byder sig, kan vi gøre det. Klubben har dette som en måde at hjælpe os i transfervinduet med nogle spillere, men jeg er rigtigt tilfreds med dem, vi har.

Forsvarsspilleren Sokratis er på vej tilbage, og Shkodran Mustafi kan også snart skimte et comeback, måske allerede i næste uge. Derudover kan både Granit Xhaka og Nacho Monreal træde til i det centrale forsvar. Men selvom Emery måske kan stille op i sin foretrukne formation, vil han alligevel holde øje med transfermarkedet.

- Hvis vi får en god mulighed for at skrive med en spiller i dette transfervindue, vil vi arbejde på det, fortæller manageren.

Der er dog stadig et par uger til, at transfervinduet åbner. Derfor mål Emery arbejde med sin nuværende trup indtil da, i første omgang til onsdag aftens North London Derby mod Tottenham i Carabao Cup.