Emiliano Sala bliver hyldet med et minuts stilhed til denne uges Champions League- og Europa League-kampe. Det har UEFA bekræftet tirsdag.
De 28-årige Cardiff-angriber led en alt for tidlig død, da han og piloten David Ibbotson styrtede i deres fly over Den Engelske Kanal den 21. januar.
Sidste uge blev Sala officielt erklæret død, da hans lig var blevet bjærget fra flyvraget.
- På vegne af alle i EUFA vil jeg gerne udtrykke mine dybeste kondolencer til familien og Emiliano Salas elskede for deres tab, har UEFA-præsident Aleksander Ceferin udtalt i forbindelse med, at giver den argentinske angriber en sidste hyldest under denne uges europæiske kampe.
- Jeg er meget trist over, at hans liv blev taget på så grusom vis i så tidlig en alder, og jeg opfordrer alle tilhængere over hele kontinentet til at vise deres respekt og minde ham i de kommende dage.