Video : Tipsbladet
Premier League

Endnu en profil skadet i Arsenal


Sokratis har fået en skade i anklen og er ude af træning indtil slutningen af februar.

The Gunners har ikke været heldige med skaderne i forsvaret i denne sæson. Og nu er den gal igen.

Sokratis måtte udgå af FA Cup-opgøret mod Manchester United, og nu viser undersøgelser af grækeren, at han har pådraget sig en skade i anklen. Derfor sidder han ude indtil slutningen af februar, skriver klubben på sin hjemmeside.

Grækeren er ikke den eneste, der var i farezonen for at misse de kommende kampe. Også Laurent Koscielny har været på vippen, da lægestaben i første omgang frygtede, at han havde brækket kæben.

Heldigvis for franskmanden er det ikke tilfældet, og han kan derfor spille videre uden pause.

Koscielny vil nok argumentere for, at han taget sin tørn af skader i denne sæson. Franskmanden kom i oktober tilbage fra fem måneders skadespause, hvilket blandt andet havde holdt ham ude af VM.

Arsenal har i øjeblikket flere profiler ude med skader: Hector Bellerin, Rob Holding, Henrikh Mkhitaryan, og Danny Welbeck.