Video : Tipsbladet
Premier League

Engelsk ekspert: Virgil van Dijk blev solgt for virkelig vildt beløb

Egentlig er Gary Neville ikke overrasket over Virgil van Dijks skifte til Liverpool, men transferbeløbet er overvældende.

Onsdag aften kom det frem, at Southampton og Liverpool havde opnået enighed om Virgil van Dijks skifte til Jürgen Klopps tropper.

Dermed blev han den dyreste forsvarsspiller nogensinde med en pris på 628 millioner kroner. Et beløb, som kom bag på Sky Sports' ekspert, Gary Neville.

- Det er virkelig mange penge! Da jeg først hørte det, tænkte jeg "wow - 75 millioner pund". Jeg er ikke overrasket over selve skiftet, men det er jo en vild pengesum, fortæller Gary Neville til Sky Sports.

Omvendt kan han dog godt sætte sig ind i, hvorfor Liverpool alligevel gik med til at købe den dyre spiller.

- Liverpool har brug for forsvarsspillere og må betale meget for at hente ham. Det er sådan, markedet er, og det bliver der ikke lavet om på, forklarer eksperten.

Ligeledes bemærker Gary Neville, at det er fornuftigt salg af Southampton, der nu modtager et stort økonomisk boost i pengekassen.

Virgil van Dijk er stadig at finde i Southampton, da det egentlige skifte først går igennem om fire dage. Den 1. januar åbner transfervinduet nemlig i England.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.