Video : Tipsbladet
Premier League

Engelsk fodboldspiller fik meldingen på pub: Du har coronavirus

Sean Raggett havde ingen anelse om, at han havde coronavirus og fik det fortalt, da han sad på en pub.

I sidste uge blev Mikel Arteta og Callum Hudson-Odoi testet positive for COVID-19 som nogle af de første i engelsk fodbold.

Nu er flere spillere i engelsk fodbold blevet testet positiv for virussen, og det ramte bl.a. Portsmouth.

Forleden bekræftede klubben, at fire spillere var testet postive, og en af dem var 24-årige Sean Raggett.

Han havde ikke en fjerneste idé om det, og han fik meldingen, da han sad på en pub og spiste. 

- Jeg blev meget bange. Jeg kunne ikke tro, at testen var positiv, fordi jeg havde slet ikke haft nogen symptomer. Det er virkelig skræmmende, siger han ifølge Daily Mail.

Sean Raggett tøvede selvfølgelig ikke med at forlade pubben med det samme og er nu i selvisolation.