Video : Tipsbladet
Premier League

Eriksen: Forhåbentlig kan vi igen vinde et trofæ

Det er efterhånden længe siden, at Tottenham Hotspurs har vundet et trofæ, men snart vil det igen lykkes for mandskabet, spår Christian Eriksen.

Troen på succes lever i bedste velgående, hvis man spørger danske Christian Eriksen i Tottenham Hotspurs.

Godt nok er Manchester City i skrivende stund stukket af med hele ni point ned til Manchester United på andenpladsen i Premier League, men eftersom Tottenham fortsat er med i FA Cuppen og Champions League, synes Christian Eriksen ikke, at drømmen om at løfte et trofæ er urealistisk.

Dermed heller ikke sagt at Tottenham ikke kan nå at forbedre sin nuværende position på femtepladsen i Premier League.

- Alle hold vil selvfølgelig gerne vinde noget, og nogle af dem er heldige med at vinde et trofæ eller flere. Vi har været tæt på, men vi tabte en finale. At nå til det punkt (hvor man vinder trofæer, red.) vil være et stort skridt for os. Jeg er sikker på, at vi kan bygge videre på niveauet, som vi har vist i de seneste sæsoner og dermed forhåbentlig vinde et trofæ , siger Christian Eriksen i et video-interview med BBC.

Sidste gang klubben kunne prale af at vinde et trofæ var i 2008. Dengang vandt Tottenham Ligacuppen efter en finalesejr på 2-1 over Chelsea. 

Næste opgave for Tottenham Hotspurs er mod Southampton i Premier League. Kampen spilles søndag klokken 17.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.